Tankemylder

Hvordan kan tanker ikke have betydning?

Har en yngre kvinde i forløb, og da hun kommer her første gang, er hun voldsomt plaget af tanker.

Tanker om alt muligt og nogle af dem påvirker hende i en voldsom grad, og hvor det til tider også er angst hun rammes af.

 

Jeg har hende i den første session igennem forskellige spørgsmål, for at afdække:

  • hvad hendes bekymringer er
  • hvor meget tid hun bruger hver dag
  • om der er noget udefra der påvirker
  • eller om det er tanker i hende

 

Vi afdækker også i hvor høj grad hun har oplevet:

  • ingen kontrol at have over sine tanker
  • bruger meget tid på at forstå bestemte situationer
  • ikke at have effektive strategier hun kan anvende, når hun begynder at gruble

Det er blot nogle få af de spørgsmål jeg stiller og skalaen jeg anvender er fra 0 til 10.

Hvor 0 er “ jeg er uenig” og 10 er “ jeg er enig”.

 

Hvis du har tankemylder og du lige kaster et blik på de ovenstående spørgsmål - og anvender tal skalaen - hvordan ville du sætte tallene?

 

Tid til tankemylder

Der forskellige teknikker jeg beder hende om at gøre.

En af dem – om som du også kan bruge hvis du oplever mange bekymringstanker - er et fast tidspunkt hver dag hvor du giver “tid til tankemylder”.

Hun valgte at hver dag kl. 16 ville hun kigge på de bekymringer og mange tanker der poppede frem i løbet af dagen. For i løbet af dagen ville hun sige til tanken at den måtte vente til kl. 16 for det var her hun havde tid til tankemylderet.

 

Lige nu efter 3 sessioner er hendes tilbagemelding at hun oplever færre bekymringstanker og hun er mere glad.

 

Vil du læse lidt mere om hvad der er jeg anvender, så hop ind her: metakognitiv terapi.

 

De varmeste hilsner

Dorthe Søgaard

 

 

Husk at vil du gerne en helt uforpligtende snak så kan du altid booke en tid via min online kalender. Den finder du lige her.