Indre kritiker

Hvordan slipper jeg mine negative tanker

Hvordan slipper jeg mine negative tanker

Når jeg taler med et andet menneske, oplever jeg jævnligt, at tanker, negative tanker, den overdrevne opmærksomhed på ens tankemylder, at det fylder en stor del i deres liv.

Det jeg hjælper med, er at få frigivet energi, at hjælpe dig til at håndtere de mange tanker der er.

Og det er de tanker som påvirker negativt.

For vi har tanker, vi skal have tanker.

Vores tanker er en del af det at være menneske og hjælper os i rigtig mange situationer.

Vi skal blot lære, hvornår den overdrevne opmærksomhed bliver for meget.

 

Har du nogensinde oplevet at:

  • Have tanker der fylder meget
  • Have tanker som begynder at overtage
  • Have tanker som starter ganske uskyldigt med en lille ting, men hvor du oplever at tanken får så meget magt og den begynder at køre i ring på den negative måde
  • Have tanker som ikke drejer sig om det reelle problem, men tankerne er på alt omkring
  • Negative tanker på en situation hvor f.eks. en leder har sendt en mail eller sagt noget, og hvor du får helt ondt i maven over det – og tænker meget på

Det var noget af det, som Jesper oplevede

 

Jeg har Jesper i et online forløb, hvilket betyder at vores samtaler er via den online platform Teams. Jesper bor ikke i nærheden, og det har derfor været en oplagt mulighed og det fungerer også på en rigtig fin måde.

Via Teams kan vi både se og høre hinanden, så vi sidder næsten fysisk sammen.

 

Hvilke teknikker lærte Jesper?

 

Den måde vi arbejdede med lige netop de negative tankemønstre, de tanker som dukkede op fordi han på et eller andet tidspunkt havde gjort noget forkert, og hvor han tænkte han havde lavet en fejl.

For ham kom det til at fylde meget og det blev til en meget stor fejl, på trods af, som det viste sig, at være en ganske ubetydelig ting, i bund og grund.

Når Jesper oplevede disse mønstre, havde han en vane med at slå sig selv oven i hovedet – ikke fysisk, men billedligt.

Han vidste også godt, at han på den måde kom til at give det ekstra meget fokus og samtidig også bruge en masse energi på det.

 

Energi der bruges – negativ spiral

 

Det som vi satte fokus på i vores første samtale, var en forståelse for hvor meget overdrevet tanke energi han brugte på et reelt ganske lille problem.

Han fik forståelsen for hvad der skete når det var, at al hans tanke energi, alle hans tanker blev ved med at cirkulere om det her lille problem og for ham blev det til et meget meget stort issue – og det fyldte rigtig meget.

Det betød også at han blev hængende i denne her overdrevne tankevirksomhed, og havde svært ved slippe det.

Han oplevede han havde svært ved ikke at blive påvirket af det, og Jesper kunne sagtens se, at han alt for let kom ind i en negativ spiral.

 

Indre og ydre fokus

 

Udover ovenstående som vi arbejdede med, var vi også inde og kigge på, hvad sker der når jeg giver al fokus på mine indre tanker, kontra hvad der sker når jeg sætter fokus på det ydre.

I sidstnævnte introducerede jeg Jesper til en ganske enkel og let teknik.

Nu hvor han har brugt teknikken oplever han, at de negative tanker får et helt andet fokus.

De forsvandt ikke lige efter den første gang, men han oplevede at de negative tanker fik meget mindre fokus. Og han har nu en enkel teknik at bruge.

 

Jesper fik to lydfiler

 

Jesper har efterfølgende fået et par lydfiler med de 2 øvelser for netop at kunne lytte til dem få repeteret det, som vi talte om. På lydfilerne bliver han guidet igennem øvelsen omkring det indre og det ydre fokus.

Jesper har allerede fortalt at ved at bruge indre og ydre fokus-teknikken, er han ved at have styr på den overdrevne opmærksomhed på de negative tanker.

Jesper vil med næste session blive introduceret til nogle andre enkle teknikker som er med til at lære at håndtering af den overdrevne opmærksomhed på de negative tanker.

 

Hvordan er dine tanker?

 

Oplever du at have alt for megen fokus på ting der sker og hvor de får en negativ drejning?

 

Hvis ja – prøv for øvelsens skyld at registrere:

  • Hvor meget det rent faktisk fylder – og tænkt i hvor mange timer du reelt bruger.
  • Når du så har dette tal – og et ca. tal er så fint – så overvej om du har løst problemet ved at bruge al den tid på at spekulere på det.

Ønsker dig god refleksion i forhold til ovenstående.

Du har også mulighed for få en gratis uforpligtende afklarings- samtale. Du booker bare en tid i min online kalender, så find det tidspunkt der passer dig bedst og vil se frem til at tale med dig.