Hvis jeg nu spurgte dig – hvad er tankemylder for dig?
Hvad ville du svare mig?
Overvej et kort øjeblik – og skriv det gerne ned bare i stikordsform.
Hvis du ind i mellem oplever at du bliver overvældet af tanke der bare kører rundt og rundt og du har alt for mange spekulationer, hvad ville det betyde hvis du ikke blev overvældet af alle disse tanker og bekymringer?
Hvad ville det give dig hvis du rent faktisk kunne styre dit tankemyldermylder? Ville det være lige meget eller tænker du, at det gad jeg godt kunne.
Hvis du har været her hos mig, så har vi sikkert talt om det at kunne håndtere de negative tanker. Jeg har også skrevet et indlæg herom, som du finder lige her; Håndter de negative tanker.
Når vi nu ved at der er rigtig rigtig mange tanker der tænkes hver eneste dag, så overvej et kort øjeblik.
Af alle de bekymringer jeg har gjort mig, hvor meget er så blevet virkeligt?
Helt korrekt – tit og ofte sker der ingen ting. Men tænk hvor mange ressourcer og hvor meget energi du bruger på at tænke og overveje, og ”hvad nu hvis”….
”Fint nok Dorthe” sidder du måske lige nu og tænker – men hvad gør jeg så når jeg nu har tankerne.
Hvor lang tid grubler du?
Stopper vi et kort øjeblik kan jeg spørge dig:
- Hvor lang grubler du over en problematik – på daglig basis?
- Hvor mange timer om ugen bliver det til?
- Hjælper det dig til at løse det ved at gruble så meget over det?
Du skal kunne observere tankerne
En lille øvelse – og du vil i senere e-mails få yderligere små teknikker der kan hjælpe dig.
- Træn dig i at lade tankerne være
- Du skal ikke forholde dig til dem
- Observer passivt tankestrømmen
Jeg skal kort nævne, at det jo ikke er fordi du ikke må gruble – for det er nu engang den menneskelige natur og have tanker og have overvejelser. Og vi tænker jo tanker hele tiden.
Der hvor udfordringen opstår er, når du begynder at gruble overdrevent.
Håber ovenstående giver mening for dig.
Hvis du har brug for en uforpligtende snak, så husk at du har mulighed for de 15 minutters afklarende samtale.
Ønsker dig en behagelig dag
De varmeste hilsner
Dorthe Søgaard