Skal jeg tjekke min telefon?
Hvordan har du det med at lade din telefon ligge?
Eller ikke at tjekke nyheder eller mail?
Jeg oplever at når jeg stiller ovenstående til dem der kommer her i samtalerummet, så kigger de først sådan lidt undrende på mig og ganske ofte siges; ”det har jeg det fint med”.
Lige indtil jeg spørger om, hvordan det vil være at være offline en hel dag… og hvis de skal det en gang i ugen.
Så er svaret ganske ofte - ”det kan jeg da ikke”.
Lær at koble fra
Årsagen til mit spørgsmål er, at det er vigtigt at koble helt fra. At tage en ugentlig fridag i forhold til alle elektroniske medier.
Prøv et kort øjeblik at reflektere over nedenstående og hvad der sker, hvis du på denne dag undlader:
- at tjekke Facebook løbende
- at tjekke mails i løbet af denne dag
- at tjekke nyheder løbende
- at have telefonen slukket
- at se fjernsyn
Jeg er helt med på, at der kan være ting der gør, at du er nødt til at have telefonen tændt. Eksempelvis at du har et barn der skal kunne komme i kontakt med dig. Men de andre elementer …
Det er et spørgsmål om, at både krop og hjerne skal slappe af. Din hjerne har brug for at restituere – nøjagtig som din krop har brug for det.
Ja jeg ved det. Det kan virke voldsomt provokerende når jeg siger det er vigtigt at holde sig offline. Men hånden på hjertet – hvad ville der reelt ske hvis du ikke var på de elektroniske medier en hel dag?
Jeg har ikke tid
Du kan have ting du gerne vil, og hvor du kan høre dig selv sige; ”jeg har ikke tid til ….”.
Det interessante er – når du begynder at registrere den tid du bruger på ovenstående elektroniske medier, så vil du ganske ofte opleve, at du har mere tid end du går og tror.
Brug din ugentlige fridag
Brug tiden på noget der er afslappende for dig. Hvor du får brugt tid på noget du synes er sjovt.
Ved at give hjernen lidt ro fra alle de elektroniske medier, så får du også mere overskud og kan anskue tingene på en anden måde.
Aftal med dig selv hvilken dag du skal have som fridag. Hvis du synes en hel dag er for meget, så start med en halv dag.
Find ud af hvad du vil bruge tiden på. Skrive evt. ned hvad det kunne være.
Registrer om du bliver ramt af FOMO syndromet - som er Fear of missing out.
Test det af – og se hvad det giver dig. Har du lyst til skrive og fortælle herom – så hører jeg gerne fra dig.
vis du tænker at du gerne vil drøfte/vende et helt specifikt område i forhold til ovenstående.
Så kan du booke en afklaringssamtale, ved at klikke ind i min online kalender og booke en tid.
Mange varme hilsner
Dorthe Søgaard