Jeg er ikke god nok
Vores snak startede med at Lise kommer ind, smiler stort og siger at alt er godt. Lise sætter sig med sin kaffe.
Og nej – alt var ikke godt.
Jeg har en opfølgning med hende fra sidste samtale, da der altid er en skriveopgave, en refleksionsøvelse eller en eller anden form for teknik der trænes. Så der har vi en snak om hvordan det er gået.
Lise fortæller at de selvhypnose lydfiler jeg har sendt til hende, giver hende ro i kroppen og der også til dels kommer lidt mere stilhed på de mange tanker der rumsterer.
Hun er meget glad for lydfilen med bodyscan og lydfilen med mental afslapning.
Forbedret søvn
Hun mærker klart en forbedret søvn. Hun falder godt i søvn og hun sover stort set hele natten. Det kan være at hun lige skal op og tisse om natten, men hvor hun tidligere ville have begyndt at spekulere på opgaver der manglede at blive løst eller en “dum” snak med en kollega, så går hun tilbage i sengen og sover videre. Hun mærker også mere og mere at hun føler sig udhvilet når hun står op.
Udover at hun bruger mentaltræningen/selvhypnose hver dag – hvor hun også fortæller, at det med at bruge små 15 minutter hver dag er rigtig fint. De dage hvor hun så oplever at have en lidt ekstra travl hverdag – har hun taget en yderligere teknik til sig, som er at skrive ned.
Skriv ned når arbejdsdagen slutter
Efter hver dag når Lise er ved at runde dagen af, tager hun sin blok og noterer ned hvad der popper frem at hun har som udeståender hun skal starte med at følge op på. Der er da også dage hvor det ikke bliver gjort – af mange forskellige årsager. Men det hun så gør, er at hun lige skriver ned når hun er kommet hjem. Som hun siger at hvis ingen af de to ting lige er gjort, så tager hun sin telefon og skriver en mail til sig selv med de punkter der lige fylder.
Jeg er ikke god nok
Når den her tale kom frem, var det at jeg fik spurgt ind til hendes egne krav til sig selv. Og jeg spørger ind til hvor ofte hun “slår sig selv i hovedet”? Da triller tårerne lige så stille ned ad kinderne og hun siger at det gør hun jo rigtig ofte – og ja stort set hver eneste dag.
Vi taler om den indre kritiker hun har og hvordan den kan håndteres.
Billedet af en lille rød djævel på hendes skulder og som har været en tro følgesvend kan hun så meget genkende.
Udover at en teknik er at begynde at registrere hvornår og i hvilke sammenhænge det sker, så har hun fået materiale med en kort test og en mentaltræningslydfil/selvhypnose om ens indre kritiker/ens værste side.
Så Lise gik fra vores møde med refleksions- og observationsøvelser samt lydfiler.
En lille refleksionsøvelse til dig – har du en indre kritiker – din værste side – som billedligt slår dig i hovedet?
Prøv at registrere hvornår det sker – er der et bestemt mønster?
Noter gerne ned i din logbog/din dagbog.
Hvis du er nysgerrig på hvad der er indeholdt i materialet omkring din værste side/ din indre kritiker kan du se mere her.
De varmeste hilsner
Dorthe Søgaard
ps. og husk du altid kan booke en uforpligtende telefonisk afklaringssamtale. Find tider lige her.