Jeg ved godt, at det kan være svært at tænke tanken, at du har en indre kritiker boende.
Det kan være du kan genkende nogle af nedenstående situationer, hvor du billedligt har en der slår dig oveni hovedet. Og denne person er dig selv. En stemme der kommenterer på det du gør. Din egen indre dommer.
Du kan opleve at du overvejer at gøre noget, men du får det ikke gjort, fordi din indre kritiker, din indre stemme kommenterer på det.
Det der er vigtigt, at minde dig selv om er, at denne indre kritiker på et tidspunkt har haft noget godt at ville sige. Tit og ofte skal vi langt tilbage i vores liv. Men at den vil noget positivt, noget godt, kan være en hjælp i forhold til, at finde ud af hvad der sker, og i hvilke sammenhænge.
Hvad du kan gøre kommer jeg tilbage til lige om lidt.
Min indre kritiker var der igen
Kender du den indre dialog du kan have med dig selv? Hvis ja – så velkommen til din indre kritiker.
Det kan være at du har oplevet nogle af nedenstående:
- Slog mig selv i hovedet over, at jeg fik sagt ja til opgaven selv om jeg på ingen måde har tid
- Talte med vrede ord til mig selv fordi jeg ikke synes jeg løste opgaven godt nok
- Har en vred stemme der fortæller, at jeg da burde have sagt ja til …
- Eller en der fortæller, at jeg burde da nok lige have givet den en ekstra skalle med den opgave, for så var den jo blevet helt perfekt
På en skala fra 1-10 (hvor 1 er lavest og 10 er højest) – hvor meget vil du gerne af med din indre kritiker eller i hvert fald kunne skrue ned for den?
Kan jeg blive ven med min værste side – mød din indre kritiker?
Det er her at jeg vil invitere dig til at møde din indre kritiker
Sæt dig et sted og skriv nu ned. Gerne med din logbog – din bog som du løbende kan skrive i for at følge din egen udvikling:
- I hvilke situationer er min indre kritiker fremme?
- Tænk eventuel over, om det er i særlige situationer at kritikeren er der
- Hvad vil det betyde for mig, hvis min kritiker slet ikke er der – eller jeg kan mindske den?
Hvad gør jeg så nu, hvor jeg ved at jeg har denne kritiker?
Når jeg har klienter, hvor vi arbejder helt specifikt med den indre kritiker, så har jeg en helt specifik teknik jeg anvender. Den kan jeg ikke guide dig igennem her, men for at tage bare et lille skridt i forhold til at møde din indre kritiker, er der er kort øvelse her:
- Find et sted hvor du kan sidde uforstyrret
- Sæt dig godt til rette og tag nogle gode dybe vejrtrækninger
- Luk dine øjne
- Forestil dig nu at du inviterer din indre kritiker til at komme
- Det kan være du ser et billede, det kan være en fornemmelse
- Du skal nu forestille dig, at uanset hvad, så er du overlegen i forhold til denne
- Sig tak til den indre kritiker, fordi den er der for at hjælpe dig
- Vend det negative til noget positivt
- Eksempelvis fra: jeg kan ikke…. Til jeg kan
Overvej hvordan du kan se anderledes på det – fra start af, at kunne sige, det bliver spændende.
Arbejd lidt videre med din indre kritiker – og husk at den ikke er der for at skade dig. Derfor er øvelsen med at notere i hvilke sammenhænge den dukker op, rigtig givende – for du får et andet billede.
Husk at være venlig og kærlig mod dig selv – giv det tid.
Har du brug for en afklaringssamtale, så kan du nemt booke det i min online kalender.