Start med slutningen

Hvorfor starte med slutningen

Hvorfor begynde med slutningen?

Tænk om du bruger din tid på noget du i bund og grund ikke har lyst til… skræmmende.

Når du bruger din tid på det helt rette, når du arbejder mod det som du ønsker, så har du billedligt talt, sat stien op ad rette mur og klatrer op af den helt rette stige. Overvej et kort øjeblik at du faktisk er rigtig god til at klatre op ad stigen, men den står op ad den helt forkerte mur…. Der kom det skræmmende billede igen.

Mange oplever, at de stræber efter noget – for blot at opdage at de føler sig fanget i hamsterhjulet – at de ikke gik efter det de helt reelt drømte om.

En øvelse – og en øvelse som vil bringe dig til et sted hvor du vil opleve at finde din egen definition af succes og få den retning i livet som er din – at finde dit kompas.

Det er også en øvelse som kan bringe mange følelser på banen, derfor er det altid min anbefaling at du finder et sted hvor du kan sidde alene og være uforstyrret.

Du skal rense alt hvad der har med kalender, tidsplaner, familie, venner – ja du skal kort sagt have tid til dig.

Hvad vil du gerne høre at andre husker dig for?

Forestil dig at du kører afsted. Du kommer til en kirke, du ser der er en begravelse. Du går ind i kirken.

Du går op ad kirkegulvet. Du ser mennesker der sidder der på rækkerne. Du kan se der både er sorg i deres ansigter, og også en glæde over at have kendt dette fantastiske menneske.

Du når frem til kisten. Og du ser at den der ligger der, det er dig. Det er din egen begravelse du er til.

De mennesker der er i kirken, er der for at yde dig respekt og give udtryk for den kærlighed de følte for dig og de vil gerne påskønne de ting du gjorde.

Du sætter dig. Venter på at gudstjenesten går i gang. Du ser at der er 3 der gerne vil holde en mindetale om dig.

  • Den ene er din samlever/din ægtefælle/en fra din nærmeste familie
  • Den anden er dit ældste barn
  • Den tredje er en meget tæt ven/veninde

Hvad skal siges om dig og dit liv?

Du skal nu bruge noget tid på at tænke rigtig dybt.

Hvad vil du gerne at de siger om dig og dit liv?

Det du skal lige nu er at skrive de tre taler.

  • Tænk over hvad du ønsker at de skal se i dig.
  • Hvad ønsker du, at de skal huske du har bidraget med?
  • Hvilken indflydelse kunne du tænke dig at have haft på de deres liv?

Brug lidt tid på enten at skrive talerne, eller at reflektere over hvilket indtryk det har gjort på dig, at skulle tænke på ovenstående.

Og ja du kommer i tæt berøring med dine allerinderste og dybeste værdier.

Det er ikke uden grund at denne øvelse er blevet beskrevet – og jeg kommer til senere,  i et andet blogindlæg, at vende tilbage til hvorfor.

Vi skaber alting to gange.

At jeg taler om at vi skaber ting to gange skyldes at:

  • Første gang i vores tanker – kald det den mentale udgave
  • Anden gang når vi gør det – ja det er den fysiske udgave

Du har sikkert også både set og hørt udtalelsen fra Walt Disney

”If you can dream it, you can do it.”

Det må vi sige lykkedes for ham – og vidste du, at han faktisk aldrig så det selv fysisk, men han så det hele i tankerne - han havde visualiseret det i tankerne.

Hvis du ikke selv bestemmer og beslutter dig for hvem du er og hvad du gerne vil, så er det at andre omkring dig og ting der sker i livet, bliver det, der sætter retningen for dit liv.

Det er her at vi møder mennesker der tænker;

  • Jeg er havnet i hamsterhjulet
  • Jeg går omkring og er lidt misfornøjet
  • Jeg trives ikke sådan helt rigtigt

Hvordan er din vision

Derfor er det vigtigt at få kigget på din vision, fordi du får en ide om den retning du ønsker og hvor du skal hen, dit bestemmelsessted.

Derfor et par øvelser til dig her, brug tid til at kigge på spørgsmålene, reflekter over dem og skriv ned.

Hvis du ikke har fået dig en logbog, som jeg altid anbefaler, så er det er god ide at finde en nu. Så er dine tanker og overvejelser altid samlet et og samme sted – i din helt personlige bog. Og du kan læse i den løbende og se de fremskridt du gør.

  • Hvad gør jeg lige nu med mit liv?
    • Gør det mig glad?
    • Føler jeg mig tilfreds?
  • Hvad er det jeg bliver ved med at hælde imod?

                      Er det noget andet end det jeg gør i dag?

  • Hvad interesserer mig mest lige nu?
  • Hvad er det at jeg er fyldt med?
  • Hvad er jeg god til?
    • Hvad er mine styrker?
    • Hvad er mine unikke karaktertræk?

At være med til at sætte den retning der er vigtig er noget af det jeg har hjulet andre med. Bla. en der fik en retning hun ikke selv havde turde tænke og derfor ikke gjort så meget ved. Før forløbet.

Årsagen til at du skal begynde med slutningen er, at du bliver mere tilfreds fordi du får det udtrykt og du opfylder det.

Tjek altid ind på din egen vision, gør det løbende og vær bevidst herom i alting du gør.

Du kommer til at bruge det du har skrevet til noget mere – nemlig at få udfærdiget din personlige ”hensigtserklæring – dine 10 bud i dit liv”. Mere om det i et senere blogindlæg.

Har du brug for en uforpligtende samtale så husk du kan booke et tid i den online kalender. HER

Du er også meget velkommen til at skrive til mig.

Der er lukket for kommentarer.