Bruger du din tid på det helt rigtige?
Har du overvejet hvad du personligt vil i dit år?
Inden længe vil der begynde at poppe op med hvad du vil lave af nytårs fortsætter .. Og vi har sikkert alle på et eller andet tidspunkt lavet en aftale med os selv, at når jeg kommer ind i det nye år så vil jeg:
- Begynde at løbe
- Begynde på yoga
- Begynde at lave mere grøn mad
- Blive mere glad i hverdagen
- Finde det nye spændende job – eller “bare” et andet
- …....
Prøv et kort øjeblik at tænke på et sådant forsæt.
Mærk lige den følelse du har lige nu. Det kan være du har gennemført/fuldført dit løfte til dig selv - eller overhovedet ikke....
Vil du gerne lave en forandring der er vedvarende?
Hvornår har du sidst brugt lidt tid på at reflektere over hvorfor du gør som du gør?
Og her tænker jeg rigtig meget på det, der er hele din drivkraft hver eneste dag. Det der gør, at de dage hvor du vågner, slår øjnene op og tænker, at hvor er det dejligt at du skal i gang med dagen i dag.
Hvad er vigtigt for mig at gøre?
Fat din logbog, dagbog eller et blankt stykke papir. Det kan være du skal bruge lidt tid på denne øvelse hvis du ikke allerede ved at du bruger din tid på det rette for dig.
Spørgsmål du kan stille dig selv er:
- Hvad vil jeg gøre mere af i året der kommer
- Hvad vil være vigtigt for mig
- Hvad er mit omdrejningspunkt
- Hvad er min intention
Og lidt mere specifikke spørgsmål for at varme lidt op er:
- Hvilket job vil være et drømmejob for dig
- Laver du de rette opgaver
- Gør du nok for at holde dig sund
- Hvordan behandler jeg min krop og mit sind
- Bruger jeg nok tid med børn & ægtefælle/kæreste
- Hvordan bruger jeg den tid
Du behøver ikke svare på samtlige spørgsmål, men brug det som inspiration. Også på trods... på trods af alt, hvad der har været af mulige og umulige ting i året vi kigger tilbage på.
Det er slet ikke umuligt at du opdager, at der er ting i dit liv som slet ikke fungerer mere – ikke fungerer helt som du gerne vil det.
Derfor er din intention, dit omdrejningspunkt, din passion, dit hvorfor, vigtig at finde.
Det betyder, at når dit hvorfor er så stærkt, og så stærkt mejslet ind i din underbevidsthed, så har du hele tiden dit pejlemærke i forhold til de ting du gør.
Også hvis/når tingene omkring dig er i mere eller mindre kaos.
Stil dig disse spørgsmål:
- Hvad er min drivkraft
- Hvad brænder du for
- Hvad er vigtigt for dig
Blot til inspiration vil jeg rigtig gerne dele med dig, hvad mit omdrejningspunkt, min intention, mit hvorfor er. Det står også skrevet i min historie på hjemmesiden lige her.
Mit hvorfor/min intention er:
Jeg hjælper med at skabe det gode liv
Det gør at det bliver nemmere – ikke at forveksle med at det er nemt – men nemmere at beslutte om det jeg gør, er det rette.
Mit hvorfor gør sig gældende i min forretning, for hjælper det andre med at skabe det gode liv eller ej. Det er også vigtigt i mit privat liv at tænke det gode liv for mig ind.
Betydningen af et stærkt hvorfor
Du kommer til at stå stærkere i din beslutning.
Du vil vide om det er det rette du gør, rent arbejdsmæssigt, familiemæssigt og i andre sammenhænge. Et par intentioner kunne være:
- Glæde i hverdagen
- Grin hver dag
- Gåture for at slappe af
- Træne fordi det er godt for din krop (og for at feje af bordet – det er ikke nødvendigvis hård træning)
- Tid med kæreste/ægtefælle
- Elsk ham/hende i ord og handling
Når du har dit hvorfor/din intention nedfældet, vil du også vide, når du skriver i din logbog om du lever din intention.
Det gør også, at den eller de dage hvor du ikke gør det, kan du stopper op og tænke - hvad er det der gør, at jeg ikke lever min intention og hvordan kommer jeg på sporet igen.
Så find et tidspunkt enten lige nu eller lidt senere og skriv ned. Brug spørgsmålene nævnt først på siden.
Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse og ønsker dig en behagelig dag.
Tjek ind med dig selv løbende
- Hvad gør at min intention stadig er stærk?
- Hvad gør at jeg ikke holder min egen intention?
Næste gang du hører fra mig vil være et videre arbejde med ovenstående - så der er flere gode øvelser til dig.
Jeg hører rigtig gerne fra dig – hvis du vil dele
Ønsker dig en behagelig dag.
Dorthe
Pingback: Hvad betyder følelserne? - DIN ONLINE TERAPEUT