Hvordan kan jeg opbygge mit selvværd
Jeg har jo som min vision at være med til at skabe det gode liv. Det er på rigtig mange forskellige måder og et sted som jeg oplever med jævne mellemrum, er området selvværd.
Hvordan du kan opbygge dit selvværd, kan ske på flere måder. Jeg gennemgår et par enkelte områder - og håber at du reflekterer over dem og måske også bruge lidt tid på øvelserne.
I forhold til hvordan du kan opbygge dit selvværd, da beskrev jeg i forrige indlæg, de advarselslamper der kan være i forbindelse med et lavt selvværd.
Noget af det som du kan gøre for at opbygge dit selvværd kan være
At være i nuet
Ikke hele tiden rettet mod fremtiden eller konstant kigge bagud. Derfor værdsæt det du har lige nu, nyd det du er i lige nu. Du står stærkere til dagen i morgen og hvor mange bekymringer og ting du forestiller dig går galt, gik faktisk galt?
Vær til stede lige der hvor du er – også i tankerne.
Accepter dine fejl
Vis dig selv den respekt som du har overfor en ven, den skal du også havde overfor dig selv.
Lær at acceptere dig selv, synes om dig selv, helt som du er. Det er både med fejl og mangler i dit indre og i dit ydre.
Hvor tit slår du dig selv oven i hovedet og bebrejder dig selv?
Det er her at vi kommer til at tale om ansvar – at tage ansvar når du har handlet forkert.
Hver følelse er skabt af en tanke og som afføder en handling. Så dine tanker om dig selv er meget vigtige.
Og det kan være du skal sige undskyld. Ikke kun i forhold til andre, men måske noget af det sværeste, som er undskyld til dig selv.
At sige undskyld til dig selv hænger tæt sammen med skyld og skam – kan du ikke tilgive kommer det til at stå i vejen for dig, din selvrespekt – og din personlige udvikling.
Vil du være lykkelig? Så skal du tage ansvar – ansvar for dit liv. Det betyder at du skal være ærlig overfor dig selv.
I nedenstående en kort refleksion om at tage ansvar.
Tager du ansvar for
- Dine beslutninger
- Dine handlinger
- Opfyldelse af dine drømme og ønsker
- Din håndtering af andre, det kan være din partner, dine kolleger, venner og familie
- Din egen lykke
Tænk også over – og noter gerne ned i din dagbog:
Hvad er vigtigt for dig?
God refleksionstid til dig
Kan afsløre at den sidste øvelse kommer du til at læse mere om næste uge, for der kobler jeg nogle yderligere ting på.
Jeg ønsker dig en behagelig dag og uge - og med gode indsigter
De bedste hilsner
Dorthe Søgaard
Pingback: Hvad nu hvis du har kort tid tilbage