At sige fra og nej

Lær at sige fra – uden et eneste nej

Lær at sige fra – uden et eneste nej

 

Lær at sige til og fra – på en god og respektfuld måde.

Så du kan se på dig selv med milde og respektfulde øjne.

Du kan måske genkende en eller flere af nedenstående situationer – og ellers er der sikkert nogle andre der kommer på din nethinde.

Prøv et kort øjeblik og kig på nedenstående eksempler – og forestil dig hvad din første umiddelbare reaktion ville være. Her er forudsætningen at det er noget du ikke har tid/lyst til:

  • Kan du ikke lige hjælpe mig med at løse denne opgave?
  • Du får et forslag til den næste sommerferie/kommende ferie af din ægtefælle
  • En kollega (x) brokker sig over en anden kollega (y), fordi X synes ikke at Y hjælper nok
  • En god veninde spørger om I skal tage på Cafe i dag
  • Du får en invitation til en fest

 

Nu tager vi hver enkelt sætning og du får mine bud på, hvad der kunne være blevet svaret.

  • Kan du ikke lige hjælpe mig med at løse denne opgave?
    • Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, lige nu passer bare dårligt. Jeg kan hjælpe dig senere i dag eller i morgen – hvis det kan hjælpe dig.
  • Du får et forslag til den næste sommerferie/kommende ferie af din ægtefælle
    • Det lyder rigtig spændende. Jeg har dog mere lyst til andre steder, hvor jeg kan få badet og slappet af lige i denne her ferie
  • En kollega (X) brokker sig over en anden kollega (Y), fordi X synes ikke at kollega Y hjælper nok
    • Har du talt med kollega Y herom? For hvis du har det sådan, vil det være godt at få talt med Y herom
  • En god veninde spørger om I skal tage på Cafe i dag
    • Det er sødt af dig og vil også rigtig gerne den Cafe tur. Jeg har bare så meget brug for ikke at skulle noget, for det har været en hård dag og uge. Hvordan med en anden dag – måske i næste uge?
  • Du får en invitation til en fest (og nu skal du forestille dig at du slet ikke magter at tage til den fest)
    • Jeg ved godt at du gerne vil have mig med til festen, jeg har bare brug for ikke være sammen med mange andre mennesker lige nu. Der har været så mange og lange dage på jobbet, så jeg trænger til bare at lave ingenting – og bare være mig

 

Det kan også være at du kan blive inspireret af nedenstående vendinger

  • Jeg har ikke rigtig lyst
  • Jeg har ikke overskud til det
  • Det er ikke sådan at jeg ønsker vi skal løse det problem på
  • Her tænker vi ikke det samme

Det der er interessant er, at der ikke en eneste gang bliver sagt “nej”.

 

Jeg ved godt at vi ofte når vi ikke lige hjælper, eller ikke tager med i byen, cykeltur, cafe, biograftur eller hvad det nu måtte være, så mødes vi nogle gange med:

  • Hvorfor ikke
  • Hvorfor det
  • Eejjj det kunne du nu godt
  • Hvad skal du
  • Du bør deltage

 

Hvis du har trænet nogle af de sætninger vi så på i ovenstående, og du er meget klar, så kan du minimere dette ”hvorfor ikke”.

 Hvis der nu ligger et pres på dig for en forklaring, så gentag stille og roligt det du sagde tidligere. Undgå at havne i at skulle forklare noget nyt, eller du begynder at forsvare dig selv.

 

Træn at sige fra

  • Tænk nu på nogle situationer hvor du gerne ville have sagt fra – skriv dem gerne ned i din logbog/din dagbog så du har dem samlet et sted.
  • Det kan også være situationer som du ved kommer og hvor du gerne vil kunne det, at sige fra.
  • Dernæst formulerer du forskellige sætninger som du tænker passer godt til dig og dit sprogbrug – og kunsten er her, at du ikke bruger NEJ.
  • Når du skal vænne dig til at sige fra, kan du enten starte derhjemme og træne foran dit spejl. Eller tag nogle situationer hvor det ikke umiddelbart ”kræver” så meget.
  • For hver eneste gang du træner bliver det nemmere for dig – og dem omkring dig vil også have en anden respekt omkring dit valg.

 

Jeg ønsker dig gode og indsigtsfulde refleksioner – og rigtig god træning.

Ps. Jeg taler meget om at træne hjernen derfor anbefaler jeg, at du forestiller dig en given situation – se situationen for dig, og så siger du sætningen.

Gør det mange gange – og din hjerne vil få lagret denne nye måde.

Bedste hilsner herfra