Hvad gør jeg, når jeg bliver ved med at gøre det samme
Og det ikke fungerer for mig!
Du har sikkert på et tidspunkt oplevet, at der er noget der ikke rigtig fungerer.
Det kan være i dit job, det kan være med din ægtefælle, dine børn, dig selv?
Det fungerer ikke – og det ændres ikke rigtigt – du bliver ved med at opleve det samme - igen og igen.
Her kan jeg afsløre for dig;
Bliver du ved med at gøre det samme som du plejer, så får du samme resultat.
Men hvad gør du så ved det – hvilken handling skal der til?
Der er to blogindlæg hvor du kan blive lidt klogere på, hvad din intention er – om du bruger tid på det rigtige og hvordan du skal føle det - Hvad betyder følelserne.
Når vi taler handling, så kan vi ikke undgå at komme ind på vores kropssprog – for alt hvad vi gør aflæses. Og ja - vi behøver ikke sige noget som helst – for det nonverbale er meget tydeligt. Ja vores kropssprog larmer.
Lad mig illustrere det med det, som Kirsten – en klient – oplevede.
Da Kirsten ændrede på tanken, følelsen og handling - så fik hun andre resultater
Kirsten var her i samtalerummet i forbindelse med stress. Der var flere ting vi arbejde med – og et område hun var påvirket af, var en kollega.
Kirsten blev frustreret og irriteret på sin kollega. Og hun reagerede på en måde, som hun inderst inde ikke synes om, og hun var ikke den person, den kollega hun gerne ville være.
Vi var omkring den grundlæggende intention, den hun gerne ville være og hvilke følelser hun gerne ville føle og mærke.
Her kunne Kirsten have valgt intet at gøre. Og bare blive ved med at være frustreret og irriteret over kollegaen. Hvilket ville have resulteret i, at hun ville blive ved med at få det samme resultat. Nemlig fortsat frustration og irritation.
Hvordan kom der handling på?
Kirsten satte handling på - for hun ville rent faktisk gøre noget andet.
En af de ting vi b.la. var inde og arbejde med var:
- Hvilken kollega vil du gerne være?
- Hvilke tanker tænker du, når du er den kollega du gerne vil være?
- Hvordan føles det når du er denne kollega?
- Hvordan står du?
- Hvordan er dit kropssprog?
Disse spørgsmål arbejdede Kirsten ud fra. Derudover hjalp jeg Kirsten med at ændre de billeder hun havde i forhold til kollagen med en specifik teknik.
Du når rigtig langt med de ovenstående spørgsmål - og brug din logbog til at skrive i.
Tjek ind med dig selv løbende:
- Hvad gør at min intention stadig er stærk?
- Hvad gør at jeg ikke holder min egen intention?
- Hvilke tanker har jeg om den person jeg gerne vil være?
- Hvad føler jeg når jeg er denne person?
- Hvad gør du i dit kropssprog. Hvordan er det?
- Hvad gør du?
- Hvad siger du?
Hvad skete med Kirsten og hendes kollega?
Jeg har efterfølgende talt mere med Kirsten. Hun fortæller at det jo er lidt interessant, at kollegaen nu slet ikke irriterer hende. Kollegaen er faktisk lidt flink.
Kan fortælle at Kirstens ansigtsudtryk her afslørede stor undren da hun sagde det højt. Først her bliver hun reelt opmærksom på hvilken forandring der var sket.
Jeg ønsker dig rigtig god refleksion og træning med ovenstående øvelse - at sætte handling på.
Jeg hører rigtig gerne fra dig om hvordan det går – hvis du vil dele.
Med venlige hilsner
Dorthe Søgaard
Husk at har du brug for en uforpligtende samtale, kan du booke direkte i kalenderen her.